Senfølger af seksuelle overgreb
Senfølgeprojekt (gratis behandling)
Med puljemidler fra Social- og Boligstyrelsen kan KKUC til og med 2024 tilbyde gratis behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Tilbuddet er tilgængeligt i København, Taastrup, Aarhus og Svendborg.
Som en del af projektet tilbydes individuel psykoterapi og/eller kropsterapi samt kønsopdelt gruppeterapi. Dertil er der mulighed for at få telefonisk/online rådgivning af henholdsvis socialrådgiver og psykiater.
Øvrig senfølgebehandling i KKUC
Ved siden af det ovenstående senfølgeprojekt tilbyder KKUC også individuelt tilrettelagt behandlingsforløb til mennesker, som har udviklet senfølger af seksuelle overgreb.
Behandlingen tilbydes i København og Taastrup som individuel tilrettelagt psykoterapi og/eller kropsterapi.
Her kan du læse mere om behandlingen, visitation og priser.
Vores forståelse af senfølger
Hvordan forstår KKUC senfølger af seksuelle krænkelser og overgreb i barndommen? Hvilke myter omgiver senfølgeramte? Og hvordan ses sammenhænge mellem tidlige anlagte mestringsstrategier og udvikling af senfølger i voksenlivet?
KKUC's telefonrådgivning
Er du voksen, og har du traumer af overgreb i barndommen? Har du selv som barn overskredet et andet barns grænser seksuelt? Har du brug for at tale med nogen om dine oplevelser, og om hvordan du kommer videre?
Ring til vores anonyme og terapeutiske telefonrådgivning på tlf. 2565 0010. Vores terapeuter sidder klar til at tale med dig hver torsdag mellem kl. 10-14.